Morgenlys over havnen
Et digt om at vågne tidligt
Et digt om at vågne tidligt
Han nåede den ikke. Sporvognen gled forbi med sit gule lys, og bag ruderne sad menneskene som figurer i et akvarium. Han blev stående på fortovet. Regnen var holdt op, men byen…
Vi har glemt, hvordan man læser langsomt. Øjnene løber hen over linjerne som fingre over et tastatur, og vi forveksler hastighed med forståelse. Men et digt vil noget andet. Det…
Om natten kom frosten og skrev på ruden et sprog, ingen kan læse. Vi tyder det alligevel: det betyder kulde, det betyder: bliv.
Den første slurk er altid den bedste. Resten drikker vi for at huske den. Sådan er det også med somre.
Du skrev, at byen var større der. At himlen lå længere væk. Her er den stadig lav, og jeg går under den og tænker, at afstand bare er et andet ord for tid.
Brødet, kniven, lyset. En radio der taler lavt om vejret et andet sted. Alt er på plads. Alligevel mangler der nogen ved den tomme stol.
Markerne flyder forbi som tanker, man ikke når at tænke færdig.
Lyset kommer ind fra øst, langsomt, som en der ikke vil vække nogen. Vandet ligger stille og husker natten. Jeg står ved vinduet og tæller bådene, én efter én, til der ikke er…
Om natten kom frosten og skrev på ruden et sprog, ingen kan læse. Vi tyder det alligevel: det betyder kulde, det betyder: bliv.
Du skrev, at byen var større der. At himlen lå længere væk. Her er den stadig lav, og jeg går under den og tænker, at afstand bare er et andet ord for tid.
Vi har glemt, hvordan man læser langsomt. Øjnene løber hen over linjerne som fingre over et tastatur, og vi forveksler hastighed med forståelse. Men et digt vil noget andet. Det…